Denne certificering tilbydes udelukkende til psykologer og er en kombination af to teoretisk velunderbyggede og erhvervsmæssigt velrenommerede personlighedstests – nemlig NEO PI3 og TOP (The Dark Triad of Personality). Denne certificering er godkendt til specialiseringsmodulet i Arbejds- og Organisationspsykologi, øvrige kurser
Psykologer
Klik på den ønskede dato og udfyld tilmeldingsformularen.
Certificeringen består af 2+1 dages undervisning i Virum eller Hinnerup og 3 individuelle virtuelle sparringssessions.
Der vil være forberedelse før alle undervisningsdage i form af litteratur, der understøtter undervisningen.
Efter det første modul gennemføres 2 interviews med tilbagemelding, på frivillige forsøgspersoner. Du skal sætte god tid af til dette, i perioden mellem dag 2 og 3.
Efter første modul aftales ligeledes to virtuelle supervisioner med mig. Den ene om din egen test, samt dine egne styrker og udviklingsområder som interviewer og tilbagemelder (baseret på din egen test og dine professionelle erfaringer). Emnet for den anden supervision aftales – det kan fx være sparring før eller efter et øveinterview.
Den sidste undervisningsdag indeholder:
Efter andet modul gennemføres 2 interviews med tilbagemelding, denne gang inkl. TOP, på de samme frivillige forsøgspersoner. Sæt igen god tid af til dette.
Efter andet modul aftales ligeledes en sidste virtuel supervision med mig. Denne omhandler din egen TOP test, samt evt. sparring efter erfaringer fra de sidste to interviews.
Efter denne sidste supervision er certificeringen bestået.
Lene Uhrenholt er erhvervspsykolog med mange års erfaring med testbrug fra sin karriere som konsulent i både den private sektor og i offentlige organisationer. Lene har stor erfaring med at bruge NEO PI-3 (og andre erhvervsrettede test) til både rekruttering, leder- og karriereudvikling, samt i udviklingen af samarbejdet i ledelsesteams. Herudover har Lene gennem en årrække, som chefpsykolog i et stort konsulenthus, undervist og certificeret konsulenter i psykometri, testbrug, interviewteknik og etik.
Lene er autoriseret psykolog, uddannet coach og er i gang med sin specialistuddannelse i Arbejds- og Organisationspsykologi.
Lenes undervisning er involverende, og fordrer at alle bidrager med egen testprofil og egne erfaringer. Derfor er holdene typisk på 4-6 kursister. I sin undervisning lægger Lene vægt på en grundig indføring i testen og de muligheder testen giver den professionelle testbruger. Der lægges også vægt på det menneskelige møde i interviewet efter testudfyldelse, og på god testbrug og etik.
I undervisningen er der plads til nysgerrighed og til at arbejde i dybden med både testforståelse, egen stil som interviewbruger og de dilemmaer der er i brugen af erhvervstest. Lene kobler erhvervsmæssig personlighedstestning med nyere teorier om ledelse. Lenes egen erfaring fra certificering og testbrug er, at når man bliver ”sluppet løs” som certificeret testbruger, dukker der spørgsmål og dilemmaer op i hobetal. Derfor er sparring, også efter certificeringen, en fast del af forløbet hos Lene.