Fra ST Digital til staveundervisning
På dette spændende kursus sætter vi spot på ST-prøverne og i særdeleshed resultattolkningen.
Gennem cases får du indblik i, hvordan resultaterne kan tolkes, og vi reflekterer over mulige indsatser.
Du indføres også i teorier og viden om stavning og staveudvikling, og du introduceres for Hogrefes skoleportal, hvor ST-prøverne administreres, og hvor du kan hente resultater på såvel klasser som elever.
Med udgangspunkt i prøverne præsenteres du for forskellige tilgange til udvælgelse af prøver til din klasse/elever.
Datoer og tilmelding
Klik på den ønskede dato og udfyld tilmeldingsformularen.
Program
Velkomst
- Viden om stavning og staveudvikling
- ST-prøverne og resultattolkning
- Skoleportalen (før, under, efter)
- Staveundervisning
Frokost
- Klassecase, analyse og tolkning, indsats
- Klassecase, analyse og tolkning, indsats
Opsamling og afslutning
Ofte når jeg har været på kursus, er jeg kommet hjem med ”krymmel” til min undervisning. På kurset i ST Digital fik jeg «rugbrød» med hjem! – fordi vi virkelig kom i dybden med både ST Digital og staveundervisning.
Annette får mine varmeste anbefalinger. Tak for en god dag i Middelfart.
Underviser
Annette Klint
Annette er privatpraktiserende læsekonsulent og ejer af virksomheden Læseråd.
Hun har 40 års erfaring indenfor undervisning i skriftsprog og skriftsprogsvanskeligheder med ansættelser i grundskoler og i en kommunal forvaltning. Er oprindeligt uddannet lærer og har videreuddannelser i Pædagogisk Diplomuddannelse i læsning og skrivning, Voksenordblindelærer, Certificeret LOGOS-tester samt kurser indenfor procesledelse, projektdesign og Coaching.
Annette er som person engageret i alle børns læse- og skrivelæring. Hun har udviklet læsemetodikken Udvidet Guided Reading (UG-Reading), og hun er erfaren underviser og kursusholder indenfor skriftsprogsundervisning samt for elever i skriftsproglige vanskeligheder. Desuden har hun fokus på indsatser for at elever i vanskeligheder kan opleve sig reelt inkluderet i skolens læse- og læringsfællesskab.
Annette har gennem en årrække været styregruppemedlem i ROAL - Samrådet for ordblindhed og andre læsevanskeligheder. Her har hun bl.a. været med til at planlægge og afholde konferencer, og hun har deltaget i udarbejdelse af en handleplansskabelon for elever i ordblindevanskeligheder, som nu bliver brugt eller danner grundlag for en del kommuners indsatser for ordblinde elever. I en ad hoc-gruppe under ROAL har hun desuden kæmpet for en officiel anerkendelse af og mulighed for afdækning af ordblindhed hos indskolingselever – regeringen har nu igangsat udvikling af en ordblindetest for elever i 2. klasse.