Skriftsproglig udvikling Staveprøve 1-4 – online
På kurset får du viden om stavning, staveudvikling og staveundervisning samt indsigt i, hvad stavefejl kan fortælle. Du introduceres for Staveprøve1-4 i prøvesystemet Skriftsproglig Udvikling samt diverse begreber i forbindelse med tolkning af prøveresultater.
Datoer og tilmelding
Klik på den ønskede dato og udfyld tilmeldingsformularen.
Cases og øvelser
For de enkelte prøver får du indblik i deres indhold, så du bedst muligt kan udvælge relevante prøver til din klasse/elever. Endeligt får du gennem cases indblik i tolkning af resultater og mulige indsatser.
Der vil på kurset være forskellige øvelser samt mulighed for dialog med kursusinstruktøren.
Du vil inden kursusstart modtage materialer fra kursusinstruktøren. Desuden får du link til video om skoleportalen (link aktivt i 10 dage).
NB: Det forventes, at du inden kurset har gjort dig fortrolig med Skoleportalen, hvor prøverne administreres, og at du kan hente såvel klasse- som elevrapporter samt elevsvar. Se eventuelt tilsendt video på 25 minutter. Vær opmærksom på, at der anvendes Zoom.
Tilmeldingsfrist
Frist for tilmelding er torsdag d. 26. marts.
Kursusinstruktør
Annette Klint
Annette er privatpraktiserende læsekonsulent og ejer af virksomheden Læseråd.
Hun har 40 års erfaring indenfor undervisning i skriftsprog og skriftsprogsvanskeligheder med ansættelser i grundskoler og i en kommunal forvaltning. Er oprindeligt uddannet lærer og har videreuddannelser i Pædagogisk Diplomuddannelse i læsning og skrivning, Voksenordblindelærer, Certificeret LOGOS-tester samt kurser indenfor procesledelse, projektdesign og Coaching.
Annette er som person engageret i alle børns læse- og skrivelæring. Hun har udviklet læsemetodikken Udvidet Guided Reading (UG-Reading), og hun er erfaren underviser og kursusholder indenfor skriftsprogsundervisning samt for elever i skriftsproglige vanskeligheder. Desuden har hun fokus på indsatser for at elever i vanskeligheder kan opleve sig reelt inkluderet i skolens læse- og læringsfællesskab.
Annette har gennem en årrække været styregruppemedlem i ROAL - Samrådet for ordblindhed og andre læsevanskeligheder. Her har hun bl.a. været med til at planlægge og afholde konferencer, og hun har deltaget i udarbejdelse af en handleplansskabelon for elever i ordblindevanskeligheder, som nu bliver brugt eller danner grundlag for en del kommuners indsatser for ordblinde elever. I en ad hoc-gruppe under ROAL har hun desuden kæmpet for en officiel anerkendelse af og mulighed for afdækning af ordblindhed hos indskolingselever – regeringen har nu igangsat udvikling af en ordblindetest for elever i 2. klasse.