MiniMAT, MAT 1-9, MAT Digital, MAT-elevplaner, MAT Indsigt
Med matematikprøverne MiniMAT, MAT 1-9 og MAT Digital, får du opdaterede værktøjer til test af dine elevers færdigheder i matematik fra 0. til 9. klasse, og med MAT-elevplaner og MAT Indsigt får du udvidede rapporter og individuelle træningsopgaver.
MiniMAT
MiniMAT er en digital matematikprøve til de mindste elever, og et stærkt værktøj til dig som ønsker at vurdere dine elevers færdigheder i matematik i 0. klasse eller starten af 1. klasse. Med MiniMAT får du en vurdering af den matematiske viden og de færdigheder, som de fleste elever begynder at opnå og udvikle i børnehaveklassen.
MAT 1-9
MAT 1-9 er prøver i papirform og er et stærkt normbaseret redskab til at afdække matematikfærdighederne på såvel klasse- som elevniveau. Prøverne er rigt illustrerede, og til hvert klassetrin er der én MAT-prøve, som består af et elevhæfte på 16 sider. Prøveopgavernes facit finder du i den tilhørende vejledning, eller i prøvens rettehæfte, som kan tilkøbes.
MAT Digital
MAT Digital er normbaserede prøver som afvikles gennem Hogrefes skoleportal. Med MAT Digital slipper du for at rette prøverne i hånden, og du kan udskrive en standardrapport på både den enkelte elev og på hele klassen, og på den baggrund planlægge din undervisning fremadrettet.
MAT 1-3 (MAT Indskolingen) er første del af en ny generation af MAT-systemet, der på sigt dækker hele skoleforløbet fra 0. til 9. klasse.
Den nyeste version bygger videre på det velkendte fundament, men med fornyede – og færre opgaver og en opdateret forståelse af matematikkompetencer. Samtidig er der tilføjet nye muligheder for didaktisk analyse og fortolkning.
MAT-elevplaner og MAT Indsigt
MAT-elevplaner er et effektivt værktøj, som du kan bruge til at planlægge elevens individuelle læringsforløb og i forbindelse med skolehjem- samtaler.
I MAT-elevplaner genereres automatisk individuelle elevplaner og analyser af elevens og klassens samlede standpunkter inden for de testede områder. Derudover kan MAT-elevplaner generere individuelle træningsmapper med opgaver til hver enkelt elev, både med og uden facit. I lærerens mappe kan du bl.a. finde klassens gennemsnitlige resultat og en oversigt over elevernes gennemsnitlige resultater inden for forenklede Fælles Mål. Derudover fungerer MAT-elevplaner som en database over såvel de enkelte elever som klassens udvikling over tid.
MAT Indsigt er et supplement til MAT Indskolingen, der tilbyder en række avancerede værktøjer, som øger lærernes forståelse af elevernes matematikkompetencer.
Med MAT Indsigt får du – som noget helt nyt – analyser af typiske fejl i matematik, sproglig vurdering, og du får træningsopgaver og materialer til både lærer og elev.
Med MAT Indsigt får du adgang til både individuelle elevmapper og klasseoverblik, som gør det nemt at arbejde målrettet med opfølgning og differentiering.
MAT Indsigt kan i første omgang anvendes på MAT Indskolingen (MAT Digital 1-3).
Fælles mål
MAT-prøverne er lærebogsuafhængige og opbygget, så de tester i forhold til færdigheds og vidensmål i forenklede Fælles Mål. MAT-prøverne tester om eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for hovedområderne:
• Tal og algebra
• Geometri og måling
• Statistik og sandsynlighed
Opgave- og læringsprogression
I MAT-prøverne er der progression i opgaverne som beskrevet i færdigheds- og vidensmålene. Du får et indgående kendskab til såvel klassens som den enkelte elevs niveau, og du kan derved planlægge og tilrettelægge undervisningen ud fra elevernes læringsmæssige progression. Herved sikrer du et hensigtsmæssigt undervisningsforløb for den enkelte elev, samt sikrer en didaktisk sammenhæng mellem standpunkt og undervisning.
Standardiserede prøver og fokus på både klasse og elev
MiniMAT, MAT 1-9 og MAT Digital har landsdækkende normer. Det betyder at du på basis af normer, både kan vurdere klassens standpunkt i forhold til andre klasser, eller vurdere den enkelte elevs standpunkt i forhold til andre elever.
Du får prøveopgaver i hvert enkelt delmål ift. de forenklede Fælles Mål, og du får derfor nemt et overblik over klassens og den enkelte elevs udfordringer og stærke sider, på basis af testresultaterne for de enkelte testområder.
Træningsopgaver og resultatformidling
Vælger du i tillæg til prøverne også at tilkøbe MAT-elevplaner, får du adgang til et overvældende antal trænings- og udviklingsopgaver. Du kan vælge at lade MAT-elevplaner automatisk generere opgaver til hele klassen, eller du kan til- og fravælge opgaver til den enkelte elev.
MAT-elevplaner foreslår selv opgaver ud fra elevens nuværende niveau, så der trænes i de opgavetyper, som eleven har svært ved, og udfordres i de opgavetyper, som eleven er dygtig til. Herudover får du også støtte i forbindelse med resultatformidling til elever og forældre.
MAT-elevplaner danner et brev til elev og forældre, med information om prøveresultatet, elevplan, og de kommende opgaver der skal arbejdes med.