Er du matematiklærer i 9. klasse og har du lyst til at afprøve din klasse i matematik?
Så har du nu mulighed for at tilmelde klassen – kvit og frit - til normindsamling med MGR-9 i efteråret 2024.
Fra 1. november og frem til 31. januar 2025, kan du og din 9. klasse deltage helt gratis i normindsamlingen til MGR-9 og få information om den enkelte elevs nuværende standpunkt samt en samlet status på klasseniveau. Som lærer får du dermed indblik i, hvilke områder der med fordel kan arbejdes videre med frem mod afgangseksamen i foråret.
MGR-9 er en prøve i grundlæggende matematik og matematikfaglige færdigheder til 9. klasse udviklet med udgangspunkt i Forenklede Fælles Mål.
Prøven resulterer i en klasserapport og en elevrapport med kriteriebaseret vurdering af både overordnet prøveresultat og de forskellige indholdsområder.
Scoringen giver et godt billede af den enkelte elevs og klassens samlede niveau indenfor kompetenceområderne. Scoringen vil også give et praj om, hvorvidt undervisningen bør have fokus på særlige områder frem mod afgangseksamen.
Det vil hjælpe læreren til at disponere sin tid og indsats der, hvor det giver bedst mening.
MGR Håndbogen. MGR-9 rapporten indeholder henvisninger til MGR Håndbogen med ideer til undervisningsaktiviteter samt forslag til yderligere evaluering.
Håndbogen er ikke en del af normindsamlingen, men kan købes særskilt via Hogrefes hjemmeside.
Normindsamling til MGR-9 sker digitalt via Skoleportalen, Hogrefes platform til afvikling af skole-test/prøver.
Eleverne skal derfor have adgang til tablet/pc med internetadgang.
Ved tilmelding bliver det ønskede antal prøver lagt ind på skolens konto. Herfra kan du som lærer nemt oprette klassen og administrere prøverne med eleverne.
Prøverne er selvrettende og der kan trækkes rapporter, så snart eleverne har afsluttet prøven.
Når vi laver normindsamling, bruger vi elevernes anonymiserede resultater. De indsamlede data bearbejdes statistisk og på baggrund heraf beregnes normer, som indsættes i den næste generation af prøven i form af de velkendte C-værdier.
Normer fungerer således som referencegrundlag for fremtidig anvendelse og fortolkning af prøverne.
I øjeblikket arbejder vi på at, udvikle og gøre vores prøver i matematik, MGR og MAT Digital, endnu bedre.
I foråret 2024 indsamlede vi normer til MAT Digital 1.-3. klasse og MGR 4.-6. klasse. Nu er vi nået til MGR- 9 og i foråret 2025 indsamler vi normer til MGR 0.-3. og 7.-8. klasse. De resterende MAT Digital-prøver kommer som normindsamlingsversioner i foråret 2026.
Alle skoler i Danmark kan tilmelde sig.
Dataindsamlingen foretages med delt dataansvar mellem Hogrefe og skolen.
Forlaget vil desuden anbefale, at de deltagende elevers forældre, eller andre forældremyndighedsindehavere, informeres om jeres deltagelse, fx med følgende besked:
KLASSEN tager MGR-9 i samarbejde med Hogrefe Psykologisk Forlag. SKOLEN får adgang til resultatet af PRØVEN, og Hogrefe får adgang til statistiske data fra prøven. PRØVEN skal tages i løbet af UGE/DATO. Når afprøvningen er afsluttet, anonymiseres alle besvarelser.
VALGFRI TEKST - ALT EFTER HVORDAN SKOLEN FORHOLDER SIG: Det er frivilligt at tage PRØVEN, og du kan meddele skolen det, hvis du ikke ønsker, at dit barn skal tage den.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte redaktionsassistent Susanna van Overeem på susanna.overeem@hogrefe.dk
Tilmeld dig ved hjælp af tilmeldingsknappen herunder.