Tovtrækning

Tovtrækning

af Margit Holm

Bog
Bog
Tovtrækning
Varenummer: 0553-00
650,00 kr
Bogmærke
Tovtrækning

Formål

Matematisk udvikling for begyndere

Beskrivelse

Tovtrækning består af 20 kugler, der sidder i række på et "tov" – her en metalskinne – og kan glide fra side til side. Kuglerne er i to farver og placeret 5 og 5. Som udgangspunkt anvendes en terning til at bestemme antal kugler, der skal flyttes.

Ved at spille Tovtrækning kan man, fra at have brug for at tælle hver gang, opnå at have lært at se mængder op til 20, blot ved et kort blik. At mestre elementære regnefærdigheder har alle i samfundet brug for, og det gør det lettere at arbejde med mere matematik.

Målgruppe
Spillet egner sig til alle elever fra skolestart og opefter. Som målgruppe regnes elever, der mestrer tælling, men ikke nødvendigvis er nået til automatisk at kunne registrere og beregne et samlet antal.

Regler
Tovtrækning er i al sin enkelthed et spil, hvor det, som i den gamle leg, gælder om at få trukket tovet over på egen halvdel.

Formål
Det centrale er, at eleverne skal kunne forstå antal. Det er ikke tilstrækkeligt at kunne læse og skrive tal. For at kunne bruge tal og udtænke strategier, er forståelsen af antal fundamental.

Udvikling fra at tælle til at tænke
Eleven skal udvikle sig fra at løse et problem ved at tælle til at løse et problem ved at tænke.
Når eleverne kan tælle en ad gangen, kan Tovtrækning være med til at bringe dem videre i deres matematiske udvikling. Det, eleverne i første omgang skal kunne, er at huske, at der i hver farvet del er fem kugler. Når de har lært det, skal de udnytte den viden, så de ikke tæller de fem en ad gangen, men automatisk observerer og ved en farvet del er fem. Denne viden kan bruges, når eleven skal bestemme et større eller mindre antal. Hvis der er syv kugler, udnytter eleven sin viden om, at der lå fem kugler i første farve, dernæst kan de to næste tælles oveni eller lægges til som to. Efterhånden opnår eleven den viden, at to mere end fem er syv. Når eleven kan bygge på den viden, han eller hun har, benytter eleven sig af strategier.

En pakke indeholder 4 "rammer" med selve spillet og en udførlig guide til, hvordan spillet spilles. Guiden giver forslag til forskellige sværhedsgrader, så undervisningen kan differencieres.

Copyright år

2014

Ref-ID: 40815 P-ID: 40814

Artikel Hinzugefügt