Observationsbaseret instrument til diagnosticering af autisme og ASF hos børn, unge og voksne
Individuel
ADOS-2 er den reviderede udgave af ADOS. Det er en semistruktureret, standardiseret observation af kommunikation, social interaktion, leg og kreativ brug af materialer i tilfælde, hvor der er mistanke om autisme eller en autismespektrumsforstyrrelse.
ADOS-2 har et nyt modul til børn helt ned til 12 måneder. Observationen giver standardiseret information inden for områderne social adfærd, brug af vokalisering/tale og gestik i sociale situationer, leg og interesser.
ADOS-2 sælges med det amerikanske stimulusmateriale, men med danske registreringsark/moduler og omfattende dansk vejledning. Det er muligt at købe en opgraderingsversion, hvis man tidligere har købt ADOS.
ADOS-2 er opdelt i fem moduler, hvor man vælger det modul, der passer bedst i forhold til personens alder og talesprog.
###LIST#ORDERED[FALSE]#ITEM[Toddler Modulet henvender sig til småbørn på førsprogligt niveau.]#ITEM[Modul 1 henvender sig til børn, der ikke på daglig basis har en kommunikativ brug af tale.]#ITEM[Modul 2 henvender sig til børn med et kommunikativt talesprog bestående af simple sætninger.]#ITEM[Modul 3 henvender sig til børn med et flydende talesprog med kompleks sætningsopbygning.]#ITEM[Modul 4 henvender sig til unge og voksne med et flydende talesprog med kompleks sætningsopbygning.]###
ADOS-2 bør kun anvendes af fagpersoner, som er godt bekendt med autismespektrumsforstyrrelser, og som har erfaring i klinisk vurdering af personer med en sådan forstyrrelse og andre udviklingsforstyrrelser.
Det danske materiale er oversat af Lennart Pedersen og Mette Kyung, Center for autisme.
En komplet indeholder: 1 dansk manual, 10 af hvert modul samt stimulusmateriale.
40-60 minutter
2013