Formål
Nonverbal intelligenstest til brug for børn, unge og voksne
Beskrivelse
CFT 20-R er en nonverbal intelligenstest til brug for børn, unge og voksne. Testen er normeret til børn og unge i alderen 8:6-19:11 år og voksne i alderen 20-64 år.
Testen er uafhængig af sproglige og kulturelle faktorer og er derfor især velegnet, når du skal teste børn, unge og voksne med forskellige sproglige, kulturelle og uddannelsesmæssige baggrunde.
CFT 20-R tester evnen til at identificere visuelt præsenterede sammenhænge og løse logiske opgaver med stigende sværhedsgrad inden for en tidsramme. Testen er også normeret med forlænget administrationstid. Respondenter med nedsat eller begrænset sprog er derfor ikke begrænset i testen. Testen er opbygget af to ens dele med hver fire delprøver: Fortsættelse af rækker, Klassifikationer, Matricer og Topologiske følgeslutninger.
CFT 20-R er en klassiker indenfor intelligenstest. Den blev oprindeligt udviklet af den anerkendte psykolog, Raymond Cattell, og udgivet som Culture Fair Intelligence Test (CFT). Cattells mål med CFT var at udvikle en test, der kunne måle intelligens i sin reneste form ved i så høj grad som muligt at reducere indflydelse fra faktorer som miljø og uddannelse. Testresultatet beskriver testtagerens flydende intelligens (evnen til at tænke logisk og løse problemer i nye situationer). Flydende intelligens er således uafhængig af tilegnet viden og færdigheder.
Der findes en dansk vejledning til CFT 20-R. Den danske CFT 20-R administreres digitalt gennem Hogrefe Testsystem HTS.
En komplet indeholder: En dansk vejledning og fem test i HTS.
###BOLD#TEXT[Årlig licens eller løssalg]###
Testadministration i HTS-platformen kan enten ske med eller uden en årlig licens. Vælger du en årlig licens, har du mulighed for at købe en lang række test til nedsat pris og med mængderabat. Ønsker du ikke en årlig licens, betaler du blot en højere løssalgspris.
Læs mere om licens, eller kontakt forlaget på tlf. 35381655.
Copyright år
2019