Skip to main content
DLD OG MIG

Håndbog og aktivitetshæfte

af Amanda Finer, Anna Sowerbutts

Papir og blyant
Papir og blyant
DLD OG MIG Håndbog
Varenummer: 1187
580,00 kr
Bogmærke
DLD OG MIG Aktivitetshæfte
Varenummer: 1194
120,00 kr
Køb dette produkt til 96,00 kr og spar op til 20%.
  • Køb 10 for 96,00 kr/stk. spar 20%
Bogmærke
DLD OG MIG Komplet
Varenummer: 1194-00
1.400,00 kr
Bogmærke

Formål

Støtte til børn og unge med udviklingsmæssig sprogforstyrrelse

Administration

Individuel og gruppe

Beskrivelse

###BOLD#TEXT[Et praksisnært og helhedsorienteret materiale, der styrker selvforståelse, trivsel og deltagelse hos børn og unge med udviklingsmæssig sprogforstyrrelse (DLD).]###

Børn og unge med DLD oplever ofte, at sproglige vanskeligheder påvirker både læring, deltagelse og trivsel i hverdagen. Mange har begrænset forståelse af deres egne sproglige udfordringer og mangler strategier til at håndtere kommunikative situationer i skole og sociale sammenhænge.

###BOLD#TEXT[DLD OG MIG]### er et struktureret undervisnings- og interventionsforløb til børn og unge i alderen 9–16 år med udviklingsmæssig sprogforstyrrelse. Materialet hjælper børn og unge med at forstå deres sproglige udfordringer og udvikle strategier til kommunikation og deltagelse i hverdagen.

###BOLD#TEXT[Fra sproglige udfordringer til styrket selvforståelse]######LINEBREAK###Gennem konkrete øvelser, visuelle materialer og dialogbaserede aktiviteter støttes barnet eller den unge i at få indsigt i, hvad DLD er, forstå egne styrker og udfordringer og udvikle strategier til at håndtere kommunikative situationer i skole og hverdag.

Materialet henvender sig til audiologopæder, speciallærere, læsevejledere og andre fagpersoner, der arbejder med børn og unge med DLD og ønsker et struktureret og praksisnært forløb med fokus på både sprog, trivsel og mestring.

DLD OG MIG arbejder målrettet med barnets eller den unges forståelse af egne sproglige forudsætninger og med strategier til at håndtere kommunikative situationer i hverdagen. Forløbet kobler arbejdet med sprog sammen med trivsel, deltagelse og identitet og giver børn og unge et sprog for deres egne erfaringer.

Materialet er udviklet på baggrund af international forskning og klinisk erfaring og er tilpasset dansk praksis i samarbejde med audiologopæder og afprøvet i forløb med børn og unge.

###BOLD#TEXT[Materialets opbygning]######LINEBREAK###Materialet består af en håndbog til fagpersonen, et aktivitetshæfte til barnet eller den unge samt digitale ressourcer.

###BOLD#TEXT[Håndbog til fagpersonen]######LINEBREAK###Håndbogen giver fagpersonen overblik over forløbet og indeholder baggrundsviden om DLD, undervisningsplaner for modulerne samt konkrete øvelser, samtaleoplæg og strategier. Dermed har fagpersonen hele forløbet samlet ét sted.

###BOLD#TEXT[Aktivitetshæfte til barnet eller den unge]######LINEBREAK###Aktivitetshæftet giver barnet eller den unge sit eget materiale at arbejde i gennem hele forløbet. Her samles øvelser, refleksioner og strategier ét sted, hvilket understøtter engagement og giver barnet eller den unge ejerskab over arbejdet.

For fagpersonen betyder aktivitetshæftet og de færdige materialer, at løbende kopiering og print undgås. Materialet er klar til brug og gør det muligt at gennemføre forløbet effektivt med minimal forberedelse.

###BOLD#TEXT[Digitale ressourcer]######LINEBREAK###De digitale ressourcer indeholder formidlingsmaterialer om DLD og forløbet til forældre, lærere og andre fagpersoner samt praktiske dokumenter, herunder samtykkeerklæring og vurderingsskemaer. Derudover findes en oversigt over relevante nationale og internationale organisationer og ressourcer om DLD.

###LINK#PATH[https://www.hogrefe.com/dk/dld-og-mig]#TARGET[BLANK]#TEXT[Ressourcerne kan downloades her]### og gør det lettere for fagpersonen at formidle viden om DLD og inddrage både familie og skole i arbejdet. Ressourcerne kan samtidig tilpasses den enkelte praksis.

###BOLD#TEXT[Fleksibel anvendelse i praksis]######LINEBREAK###Forløbet er opbygget som et struktureret 12-ugers program med tydelige moduler og progression, men kan fleksibelt tilpasses den konkrete praksis. Det kan anvendes både individuelt og i gruppe, og indholdet kan justeres i omfang, rækkefølge og dybde efter den enkelte eller gruppens behov.

Forløbet kan desuden tilpasses i tempo, varighed og organisering, så det passer til den konkrete praksis og til barnet eller den unge – eller til gruppen.

Når børn og unge med DLD får mulighed for at forstå deres sproglige forudsætninger og udvikle strategier til at håndtere kommunikative situationer, styrkes både deres deltagelse, trivsel og mulighed for at lære.

###BOLD#TEXT[DLD OG MIG giver fagpersonen et struktureret og praksisnært redskab til at understøtte denne udvikling – fra sproglige udfordringer til styrket selvforståelse.]###

DLD OG MIG Komplet indeholder en håndbog og ti aktivitetshæfter.

ISBN 978-87-7135-118-7 DLD OG MIG Håndbog, 170s###LINEBREAK###ISBN 978-87-7135-119-4 DLD OG MIG Aktivitetshæfte, 120s

Copyright år

2026

Ref-ID:1187   P-ID:69489

Artikel Hinzugefügt