
af Jørgen Frost, Jørgen Chr. Nielsen
Vurdering af læseforståelse- og forudsætninger
Klasse/individuel
IL-basis består af tre individuelle prøver og én gruppeprøve.
Gruppeprøven har til formål at undersøge læseforståelsen og centrale, kritiske læseforudsætninger hos børn i den tidlige indskolingsfase. Prøven kan med fordel administreres flere gange hen over 1. klasse med henblik på at følge læseudviklingen hos eleverne nøje.
Gruppeprøven består af 14 delprøver, som det typisk tager 10-20 minutter at gennemføre.
Gruppeprøven er i 2015 blevet opdateret med nye billeder og normer, og i den forbindelse er vejledningen også opdateret. Den gamle udgave af IL-gruppeprøven er udgået.
De individuelle prøver, der i sværhedsgrad ligger i forlængelse af hinanden, er særligt velegnede i situationer, hvor en diagnostisk læsevurdering kan tilvejebringe en målrettet og intensiv forebyggende indsats over for elever med læse- og skrivevanskeligheder. De individuelle prøver administreres således ofte i forlængelse af OS-prøverne og gruppeprøven i IL-basis.
Sprog og bogstav er en individuel prøve, der består af 9 opgavesæt, som er tæt forbundne med opgaverne i gruppeprøven. Denne prøve kan foretages over flere lektioner i løbet af 1. klasse, men bør ligge i tilknytning til og have sammenhæng med elevens præstation i gruppeprøven.
Tekst og ord 1a, 1b og 1c er en individuel prøve, der består af 8 opgavesæt. Prøvetagningen varer 1-2 lektioner og bør ligge i tilknytning til og have sammenhæng med elevens præstation i OS64. Prøven vil almindeligvis komme i anvendelse fra begyndelsen af 2. klasse.
Tekst og ord 2a, 2b og 2c er en individuel prøve, der består af 9 opgavesæt. Prøvetagningen varer 1-2 lektioner og bør ligge i tilknytning til og have sammenhæng med elevens præstation i OS120. Prøven vil almindeligvis komme i anvendelse fra begyndelsen af 3. klasse.
Bag IL-basis ligger et treårigt udviklingsarbejde, hvor ca. halvdelen af alle landets PPR-kontorer har medvirket ved afprøvningen af 1600 elever.
Et orienteringssæt indeholder: 1 vejledning, gruppeprøve, elevlæsehæfter og noteringsark til både Sprog & bogstav og Tekst & ord, analyseark og samtaleark.
Varierende, men oftest elementer à 15 minutter
2015
Artikel Hinzugefügt