Formål
Vurdering af ubevidste, følelsmæssige og relationelle problematikker hos børn og unge
Beskrivelse
Sceno-2 er en projektiv test til undersøgelse af ubevidste problematikker hos især børn og unge. Det er en test som har været anvendt til undersøgelse og behandling i mange år, med en lang tradition bag sig.
Grundideen bag Sceno-2 er, at materialerne gør det muligt for barnet/den unge på legende vis at skildre sit liv, som de selv oplever det. De opstillede scener giver således undersøgeren mulighed for at få adgang til vigtige emotionelle og livshistoriske temaer. Testen kan med andre ord anvendes til at afdække ubevidste problematikker, traumatiske oplevelser og emotionelle- eller relationelle problemstillinger på en måde, der ikke virker belastende for barnet, da legematerialet stimulerer børns naturlige lyst til at lege.
Sceno-2 kan anvendes af kliniske psykologer eller psykiatere, der arbejder med børn og unge inden for områder som fx psykoterapi, skolevæsen og retsmedicin. Testen kan anvendes hypotesedannende i diagnostisk øjemed eller som et terapeutisk redskab.
Sceno-2 er en revideret og moderniseret udgave af Gerhild von Staabs' velkendte Scenotesten. For at skabe en tidssvarende test er dele af materialet blevet udskiftet, moderniseret eller er helt nye. Centralt er det, at der er tilføjet nye karakterer for bedre at repræsentere etnisk og religiøs mangfoldighed. Scenotesten består af en kuffert med mange forskellige legematerialer, som kan opdeles i kategorierne: dukker, dyr, køretøjer, planter, hverdagsting, symbolfigurer og byggeklodser.
Gennemførsel af testen tager ca. 10-45 minutter. Alt efter kompleksitet kan tidsforbuget for den efterfølgende analyse og vurdering varierer, men normalt tager det ca. 30 minutter.
I den nye danske vejledning beskrives en række illustrative og kliniske cases eksempler på observationer gennemført med Sceno-2, samt den nyeste evidens på området.
Det nye registreringsskema understøtter observationen og giver undersøgeren mulighed for på struktureret vis at notere relevante oplysninger fra anamnesen, væsentlig træk ved legeadfærden samt egne hypoteser.
Sceno-2 er afprøvet på en stikprøve bestående af N=233 børn og unge. I denne sammenhæng blev den formelle analyse samt testteoretiske kvalitetskriterier undersøgt og vurderet til at være tilfredsstillende.
Sceno-2 vejledningen er oversat til dansk af Susanne Wiese Kristensen med faglig bearbejdning af Institut for Legeterapi v/ Jytte Mielcke.
Sceno-2 Komplet består af kuffert med legematerialer, vejledning og 10 stk. registreringsskemaer.
Administrationstid
Max. 45 minutter
Copyright år
2024