Formål
Træning af ordlæsefærdigheder
Administration
Individuel/Klasse
Beskrivelse
Læsestrategen for unge og voksne: Udbygget ordlæsning 2 træner ordlæsefærdigheder til læsning og stavning af lydnære og ikke-lydrette ord. Indholdet er i overensstemmelse med Forenklede Fælles Mål i folkeskolen, og layoutet er tilpasset unge og voksne.
Læsestrategen for unge og voksne: Udbygget ordlæsning 2 har fokus på
- lydstrategier med alternative bogstavlyde
- stavelsesdeling af ord med tre og fire stavelser
- sammensatte ord og ordgrænser
- to konsonanter før, efter og midt i ordet
- analogisk strategi med seks ikke-lydrette rimdele
- morfologisk strategi med udsagnsordenes endelser i navneform, nutid og datid
- genkendelse af hyppige funktionsord
- morfologisk strategi med fire forstavelser og fire endelser
Der er kort instruktion i bogen til hvert enkelt afsnit. Aktiviteterne er udformet i tilbagevendende opgavetyper, så man gradvis kan arbejde mere selvstændigt. Flere og forskellige opgavetyper sætter fokus på samme strategi, så ordlæsefærdighederne indarbejdes grundigt og stabiliseres. Det anbefales at træne regelmæssigt – gerne en-to sider hver dag – for at opnå målet: At beherske læsning af lydnære og ikke-lydrette ord på op til ni bogstaver og fire stavelser.
Mere information:
Uddrag af anmeldelse i Læsepædagogen nr. 3 2017 af Hanne Schriver:
"Styrken ved dette materiale er den korte instruktion, de tilbagevendende opgavetyper, de forskellige opgavetyper til at lære samme strategi. Systematikken er i top, uden at materialet virker 'tungt'."
"Jeg vil afslutningsvis gøre opmærksom på, at det også er velegnet som træningsmateriale med henblik på prøver i læsning og retskrivning. Det være sig FP9 og FP10 eller andre lignende niveauer."
ISBN: 978-87-7135-041-8
Copyright år
2016