Beskrivelse
Læsestrategens opgaver i tekstlæsning 1 træner færdigheder i tekstlæsning med tekster og opgaver af støt stigende sværhedsgrad til tekstniveau 1. Træningen omfatter trin for trinøvelser i aktiv, præcis og flydende tekstlæsning og opgaver i sammenhængende og meningsfuld tekstforståelse.
Læsestrategens opgaver i tekstlæsning 1 kan stabilisere den elementære tekstlæsning i 1. klasse med fokus på viden om og færdigheder i at kunne:
- læse aktivt, præcist og flydende
- aktivere og nuancere ordbetydninger
- skabe sammenhængende og meningsfuld tekstforståelse
- anvende forskellige forståelsesfærdigheder (’inferensfærdigheder’)
- opnå overblik og forstå tekstopbygningen
Læsestrategens opgaver i tekstlæsning 1 indeholder både opgaver og 17 læsetekster, som er nøje tilpasset tekstniveau 1 i prøvesystemet Skriftsproglig udvikling. Der er læringsmål og instruktion til hver opgave, som underviseren kan indlede sammen med eleverne. Arbejdet er udformet i tilbagevendende opgavetyper, så eleverne gradvis kan arbejde mere selvstændigt, men med adgang til hjælp. Flere og forskellige opgavetyper sætter fokus på samme strategi, så tekstlæsefærdighederne kan indarbejdes grundigt og stabiliseres. De 17 læsetekster er uddrag af Læsestrategens tekster 1: Noa og Lili, som eleverne selv kan læse.
Hvem kan bruge Læsestrategens opgaver i tekstlæsning 1?
Arbejdsbogen kan bruges af alle elever, der skal opnå sikker og flydende læsning af tekster på niveau 1 (Lix 4-6). Elevernes forudsætninger for at arbejde med træningshæftet og lære at læse tekster på niveau 1 kan afklares ved at tage prøven Tekstlæseprøve 1 i serien Skriftsproglig udvikling. Hæftet kan bruges af elever, der i Tekstlæseprøve 1, Lille Mus, placerer sig i kategorierne Stabilisering, Beherskelse og Automatisering og behersker en passende ordlæsning. Ordlæsningen kan afklares med Ordlæseprøve 1.
Læsestrategens opgaver i tekstlæsning 1 kan især bruges i 1. klasse.
Copyright år
2015